Formanden bød velkommen til årets generalforsamling.
Ole K. valgtes til dirigent og herefter aflagde formanden sin beretning.
Alle har passet deres opgaver forbilledligt, herunder ikke mindst LMR som i år var arrangeret af Ole V. Der blev dog sået tvivl om værdigheden af omgivelserne i forbindelse med overrækkelsesceremonien (Cafeteriaet på Færgen Hamlet)
Formanden nævnte også sekretærens/Webmasters arbejde med at holde styr på resultater, minde om aftaler og tidligere trufne beslutninger fra generalforsamlinger og ikke mindst at styre den meget informative hjemmeside.
Helt undtagelsesvis gennemgik formanden vinderne af årets matcher (hvilket gav ham mulighed for at nævne sig selv to gange. Året har været præget af sygdom og gebrækkeligheder blandt klubbens medlemmer og dette foranledigede formanden til at udtrykke at de ramte havde været savnet.
Herefter blev beretningen enstemmigt godkendt.
Det punkt var gennemgang af spilleplan for 2019. Efter lidt snak frem og tilbage blev planen tilrettet. Herunder blev det besluttet, at vi afvikler “Standerinvitational” i 2019 som klubbens 3. match. Igen er Niels tovholder og arrangementet afvikles på Vejen GK.
LMR afvikles og arrangeres også af Niels, og det besluttedes at næste år trækkes der lod blandt deltagerne om, hvem der skal arrangere i 2020.
Sekretæren tilretter planen, sætter arrangører på og udsender ny kalender. Endvidere opdaters hjemmesiden under “Aktuel resultat- og spilleplan”
Næste punkt var overrækkelse af præmier.
- Dagens vinder blev Niels som overraktes en flaske vin.
- Dagens tættest v. flaget på par 3, blev Erik
- Præmie for at vinde Meyer-rafle konkurrencen på LMR tildeltes Peter.
- Niels overraktes pokalen for at vinde årets tour og formanden blæste som sædvanligt en fanfare til ære for vinderen.
- Niels havde glemt en præmie flaske ved en tidligere match. Denne inddrages til LMR.
Download videoklip af formandens fanfare
Løst og fast:
- EB foreslå nye regler om dameøl. Dette blev nedstemt.
- Et forslag om udslag kl 9 blev nedstemt.
Ole takkede for god ro og orden.