I 2018 havde Ole V. tilbageerobret titlen som årets arrangør, idet han vandt på Lübker i 2017.

Vi skulle, efter en demokratisk afstemning, til Sverige, nærmere bestemt Woodlands Country Club ca.  3 kvarters kørsel  nordøst for Helsingborg.

Stedet har tre 9 hullers sløjfer af god kvalitet. Mange spændende huller og et enkelte direkte skrækindjagende, idet drivet skal slås ca. 130 m. carry for ikke at komme i vand.

Kl. 05.15 mødtes Torben og Peter med Ole K. hos Ole V. og sammen kørte vi i den lejede VW Caravelle ned til samkørselspladsen ved Lillebæltsbroen og samlede Niels op. Den kvikke læser bemærker, at vi kun var 5 afsted, idet Steen, Erik og Ole R. alle desværre havde meldt forfald.

Kl. 10.30 ankom vi til Woodlands og kunne kort tid efter sætte os til forkostbordet idet vi havde købt 2 golfpakker og en ekstra fee, med all inclusive.

Efter indkvartering i et superlækkert hus med 4 værelser og 2 badeværelser teede vi ud på første match.

Banen viste sig at være utroligt varieret med masser af vand samt ret kuperet og visse steder med smalle fairways. Der var en grund til de mange  tildelte slag.

Efter første match lagde Niels sig i spidsen, – og der blev han, – uden at se sig tilbage.

Den glorværdige og traditionsrige putte-konkurrence skulle have ny arrangør idet Erik jo ikke var med. Denne opgave varetog Niels dog i fin stil, og turneringen blev afviklet efter et sindrigt system. Som sædvanlig blev Ole K og Ole V. tabere med Niels og Peter på en flot 2. plads. Dermed er det klart, at Torben kunne trække sig ud af turneringen som årets vinder.

Årets “Meyer-turnering” afviklet over to aftener gav Peter sejren med 2-1.
Et nyt raflespil “30” blev introduceret og gennemspillet flere gange til stor moro og frustration (for taberne). Dette spil kunne godt kandidere til en “boblerplads” i LMR.

Fredag morgen teede vi ud efter morgenmad, og efter endt spil læssede vi folkevognen og vendte snuden mod Danmark.

Ombord på færgen foretog vi præmieoverrækkelsen, som i formandens fravær blev varetaget af sekretæren/Webmasteren, efter forudgående accept af de fysiske rammers beskaffenhed.

På færgen forsøgte årets vinder at “glemme” pokalen på færgen, men dette blev opdaget.

Vi trillede mod Jylland og i Karlslunde v. for Kbh. gjorde vi stop for at indtage en mindre frokost. Her opdagede Peter, at hans jakke med pung og div. kort, stadig sejlede i pendulfart mellem Sverige og Danmark på en stoleryg i cafeteriaet på færgen Hamlet.

Efter diverse telefonopkald endte det med, at vi kørte tilbage til Helsingør for at finde Hamlet (færgen altså) og få jakke og pung tilbage til sin ejermand. Det lykkedes, og med 3½ times forsinkelse passerede vi atter Karlslunde Rasteplads. På Kongsted Rasteplads gjorde vi atter holdt, hvor den glemsomme “jakke-ejer” gav en omgang biksemad til hele holdet som en ringe tak for udvist tålmodighed!

Kl. 21.00 landede vi atter på farmen i Rask Mølle efter at have læsset Niels og pokalen af i Middelfart, og vores veje skiltes efter en forrygende LMR.

Et par ting bør erindres fra denne tur:
Audi-folk har ikke megen humor.
Der var ikke den årlige ceremoni med en hilsen til Lars Møller Rasmussen.