LMR 2017 var på nogle måder en venden tilbage til det gammelkendte. Vi havde nemlig atter Niels til at arrangere.
Vi mødtes på Kalø i et forrygende blæse- og regnvejr, men startede med at skåle på en god tur og mindes Lars Møller Rasmussen før vi gik ud på 1. runde.
Da vi turnede stilnede regnen noget af, og vi nåede stort set at blive tørre inden vi kom ind.
Herefter kørte vi til Lübker Golfresort og blev indlogeret i nr. 75. Et luksushus hvor der var plads til os alle. Efter aftesmaden gik vi tilbage til huset og tog fat på en nye tradition der indførtes i 2016: At rafle Meyer.
I 2017 blev der føjet et nyt element af underholdning til arrangementet, nemlig en quiz i paratviden. Heller ikke kedeligt, og måske noget, som skal have lov til at få en fast plads i LMR.
Torsdag teede vi ud i det fineste efterårsvejr, men i løbet af dagen blev det noget skyet og ved hul 14 kom et mindre torden og regnvejr ind over os. Heldigvis var vi lige ved siden af vores hus og kunne søge midlertidigt ly, før vi spillede færdig.
Torsdag efter 2. match afviklede vi den traditionsrige puttekonkurrence. Atter var det en dyst mellem værelserne og igen kunne Niels og Peter trække sig ud som vindere. Sejren blev ikke mindst grundlagt ved ikke mindre en 2 holes in one.
Taberne, Ole V. og Ole K. mangler vi et foto af, men vi kan sikkert godt huske hvordan de ser ud, – også når de taber!
Igen fredag startede vi i det fineste vejr. Ole R. var stødt til og vi var fuldtallige. Men ak. På hul 16 brød et vældig regn- og haglvejr løs. Da der også var torden i det, afbrød vi som reglerne foreskriver, og gik hjem i klubhuset.
I klubhuset kunne vi gøre stillingen op, og konstatere at Niels atter måtte aflevere pokalen til Ole V.
Vi kan nu se frem til at Ole V. arrangerer en tur senest i 2019.
Det forlyder at vi skal til Alsace, og det har vi jo før prøvet med succes!