LMR 2026

LMR 2026 blev arrangeret af Ole V. Vi havde besluttet at tilføje turen en ekstra dag, så vi kunne rejse i ro og mag, blive indkvarteret og spille golf de tre efterfølgende dage.

For første gang i 12 år var hele klubben afsted på LMR og det benyttede vi naturligvis til et nyt gruppefoto

Efter en demokratisk proces havde medlemmerne besluttet at destinationen skulle være Golf Club Schloss Breitenburg i Ditmarsken. En forholdsvis kort køretur og det betød at den sædvanlige flok mødtes på borgmestergården ved middagstid. Her læssede vi den VW bus med efterspændt Ole Kirktrailer og drog mod syd for at samle Niels og Ole S op i Kolding og sidenhen Ole-Kristian i Hammelev.

Golfclub Schloss Breitenburgs golfshop og café

Sidst på eftermiddagen ankom vi til Breitenburg og blev indkvaretet på fine værelser. Dog med den lille hage, at soveværelset lå oppe på hemsen. Mænd i vores alder er jo alle medlem af NPK (natpisserklubben).

Maden viste sig alle 3 aftener at være i topklasse med en lækker buffet. Da sulten var stillet inviterede Niels til den årlige regelkonkurrence. Denne blev vundet af Ole V. hvilket vi drog fordel af på resten af turen. Ved tvivl kunne vi altid spørge Ole V.

Breitenburg består af 3 fine sløjfer med 9 huller hver. Traditionen tro starter vi altid LMR med at skåle på Lars Møller Rasmussen, og sende ham en venlig tanke.

Vi sender en hilsen til Lars

1. dag spillede vi sløjferne  A-B i let regn, uden det dog blev rigtigt slemt. Da resultatet blev talt sammen viste det sig, at Ole S. havde gået i netto 5 under banens par, og lagde sig dermed i spidsen. På 2. pladsen stemplede Ole-Kristian ind. Niels og Torben delte 3. pladsen.

Efter 1. runde var der “fri leg” indtil aftensmaden, så vi kunne samle kræfter til den navnkundige “Meyer”-konkurrence. Den blev vundet af Ole V

Ved morgenmad torsdag fejrede vi præsidentens fødselsdag med champagne

Torsdag morgen teede vi ud kl. 9.00 og denne dag skulle vi udfordres på sløjferne C-A. Her var det navnligt den spektakulære ø-green på hul 8. der udfordrede os. Udfordret eller ej, så havde vi det skønneste sensommervejr.

Runden blev igen vundet af Ole S. med netto 72 slag altså i banens par. Efter sammentælling lå Ole S. stadig på 1. pladsen og Ole-Kristian på 2. pladsen. Niels bevarede 3. pladsen, men Torben måtte bytte plads med Ole K.

En af de ældste traditioner i forbindelse med LMR er puttekonkurrencen, som er omgæret med næsten lige så stor prestige at vinde som LMR. Det var Torben, som havde fået den store ære at forestå denne del af LMR 2026 og han satte en række meget svære baner op. Konkurrencen foregår som en greensome hvor værelserne danner hold. Da vi havde spillet 14 huller trak det op til torden og regn og vi besluttede at afbryde og gøre scoren op. Her var det Sørensen & Dam som havde klaret sig bedst.

De dygtige vindere af puttekonkurrencen: Sørensen & Dam

At afbryde puttekonkurrencen viste sig at være rettidig omhu, for kort efter vi var kommet ind, brød et voldsomt regn- og tordenvejr løs.

Torsdag aften var det blevet tid til lodtrækningen om næste års arrangør. “Kinder”-æggene kom i brug igen og lykkens gudinde smilede ekstra til Niels, som vandt lodtrækningen og dermed får lov til at arrangere LMR 2027. 


Fredag morgen i flot morgendis læssede vi vores baggage i bussen.

Sidste dag spillede vi sløjfe B-A i det fineste vejr, men spændingen i toppen var beskeden, idet Ole S., som havde spillet sikkert de to første dage, fortsatte også 3. dag. Dog blev han ikke dagens vinder, idet Ole V. brændte banen af med netto 66 altså 6 slag under banens par og dermed rykkede op på en samlet 3. plads. Samtidig havde Ole Kristian en dårlig runde som gjorde at han rykkede ned på en 6. plads. Niels blev nr. 2 med sit stabile spil.

Præsidenten overrækker pokalen til årets vinder: Ole S

Vi trængte nu til en frokost, og derefter kunne vi læsse traileren med vores golfgrej og hoppe i bussen. Med Peter som chauffør og Ole K. som co-driver trillede vi mod Danmark. Efter et kort chaufførskifte i Frøslev kunne vi sætte Ole-Kristian af i Hammelev, Niels i Kolding, Ole S i Vejle og vi andre på Borgmestergården.

Endnu en vellykket LMR havde taget sin afslutning, og vi kunne takke Ole V for en veltilrettelagt tur og godt valg af bane. 

Ole V er kommet lidt væk fra fairway, men klarede sig flot ud af problemerne

En eksklusiv golfklub med 8 medlemmer, – alle med hang til golfens forfinede detaljer og sociale muligheder